Historiske begivenheder og folkefortællinger
At sætte ord på 550 års historie er lang mere omfattende end jeg havde forestillet mig da jeg påbegyndte denne opgave.
Jeg havde hørt om Kong Hans der var til et ”møde i Thagård” og ville egentlig bare finde noget dokumentation på den historie. Det fandt jeg, omend i en ganske anden version end hidtil kendt.
På nuværende tidspunkt er jeg langt fra færdig med at forske i Aa-Mølles historie. Jeg mangler hele den del af historien, der handler om dagliglivet i og omkring den gamle mølle. Det må komme senere.
Men jeg har tilpas mange oplysninger om ejerforhold, til at jeg kan trække en historisk tidslinje fra den sene middelalder og frem til i dag, hvor Aa-Mølle er en selvejende forening.
Kilder:
¹) Min første inspiration var en artikel ” Å Mølle i Gudum” skrevet af Anders Tofting og bragt i Hardsyssels Aarbog 1946. https://slaegtsbibliotek.dk/907707.pdf (folie 123)
²)I Hardsyssels Aarbog 1913 bragte en længere artikel af Pastor Villads Christensen om ”Gudum Klosters Historie”
https://slaegtsbibliotek.dk/907707.pdf (folie 90), heri er henvisninger til mere kildemateriale.”
³)Skodborg og Vandfuld herreder af Dr. O. Nielsen
https://www.wadschier.dk/litteratur/skodborg-og-vandfuld-herreder/o-nielsen/30/48
4)De ældste danske Archivregistraturer, III. Bind, Opslag 106
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=18484332#236715,45062705
5)Derudover har jeg støttet mig til notater fra Arkivalier online fundet og transkriberet af pens. lektor Hans Colding, og til folkefortællinger.
Hvornår den første Aa-Mølle blev bygget og af hvem, mangler endnu at blive dokumenteret.
Det ville være nærliggende at tro, at Tangsgård kunne have været den mulige bygherre.
Vi ved at Jes Pedersen Hjul ejede Tangsgaard i 1440 og at den senest i 1446 blev overdraget til Gudum Kloster.
Om Aa – Mølle ved vi, at den tilhørte Gudum Kloster før 1483, og at den oprindelige placering var på tidligere Tangsgaard jord. Det kan derfor formodes at møllen er overdraget til Gudum Kloster sammen med gården.
Dette er en teori, der endnu mangler at blive efterforsket.
Aamølle - en kilde til strid.
Denne historie tager udgangspunkt i en strid mellem Gudum Kloster og herregården Trabjerg, således skriver Dr.O. Nielsen
Denne Gaard tilhørte i Slutningen af det 15. Aarhundrede Adelsmanden Hans Olufsen, der 1483 tilskøder Gudum Kloster Gaarden Tagvad, i Humlum Sogn, medens han selv fik en Gaard sønden for Trabjerggaard. Dette mageskifte fremkaldte Indsigelser fra Biskoppens Side, hvorfor Kong Hans befalede 1492, at Hans Olufsen skulde give Klostret tilbage den Mølle, hvormed Priorissen havde forlenet ham paa Livstid, og angaaende Mageskiftet skulde hver af Parterne tage 3 Mænd, der i Biskoppens nærværende skulde overveje, om den Gaard Klostret fik, var ligesaa god som den, Hans Olufsen fik. Der blev da afsagt den kendelse, at Klostret foruden Gaarden Tagvad skulde have 100 Mark lybsk. ¹)
Gården Tagvad er idag kendt som Thagård.Gården Olufsen fik i modydelse var Højbjerg. Den mølle der omtales er Aa-Mølle. I ovennævnte bog (udgivet i 1894) beskrives Aamølle blot som en gammel vandmølle.
Det 15. århundrede var en urolig tid hvor lov og uorden herskede og det var ikke usædvanligt, at klostrene købte sig til væbnet beskyttelse mod røverpak og andet skidtfolk, ja til tider selv mod magthavere og anden øvrighed.
Man kunne antage, at Priorissen på det tidspunkt hvor hun forlenede (bort forpagtede) Aamølle til Olufsen, allerede havde en anden mølle i ådalen nær det gamle kloster, og at denne mølle dækkede klostrets forbrug og derfor kunne Aamølle passende bruges som modydelse for væbnet beskyttelse.
Om forleningen af Aamølle indgik i en samlet handelsaftale, i forbindelse med mageskiftet mellem Tagvad og Højbjerg, fremgår ikke helt tydeligt, men det kunne se ud som om Aa-Mølle var en selvstændig aftale Hans Olufsen og Priorissen (Ellen Hjull) havde indgået.
Og med tanke på tidspunktet for flytningen af Gudum Kloster i 1484 virker det usandsynligt, at en forlening har fundet sted i 1483.
Hvorfor så Kong Hans i 1492 befaler Hans Olufsen at give møllen tilbage til klostret skal måske findes i Gudum Klosters historie.
Hvad der skete med det gamle kloster i ådalen står lidt hen i det uvisse, det har formodentligt været nedslidt eller måske nedbrændt, i alt fald gives der i 1484 tilladelse til, at klostret flyttes op til en placering ved kirken. Hvis der havde været en mølle i ådalen, kan det været gået den som det gik klostret. Det er uvist, men havde den været der, ville klostrets flytning have betydet, at den var vanskeligere tilgængelig for nonnerne og måske også sværere at beskytte.
Biskop Hartvig i Ribe, der jo var imod de aftaler priorissen havde indgået med Hans Olufsen, kan meget vel have gjort kongen opmærksom på det hensigtsmæssige i at få Aamølle tilbage til Gudum Kloster.
Priorissen motiv for at ville have Tagvad, der lå ret uhensigtsmæssigt for Olufsen, kan have været et spørgsmål om konkurrence med Stubbe Kloster om området mellem de to klostre. Andre forhold kan også have spillet ind.
Det står dog fast at Aa-Mølle har eksisteret før 1483 og dermed ældre end hidtil antaget. Og at den også i perioden før den var i Hans Olufsens varetægt, har tilhørt Gudum Kloster.
Fra Kloster til Krongods.
Selvom Gudum Kloster den dag i dag hedder det samme som i 1400 tallet, så gik der dog kun føje år før kloster funktionen blev ophævet. Det skete da Kong Christian 3. gennemførte reformationen i 1536 og klostret herefter overgik til at være krongods.
I den forbindelse blev det bestemt, at klostrene i Danmark kunne fortsætte deres virke som hidtil, indtil regeringen fandt en anden løsning. Dog måtte de ikke sælge ud af deres jordegods, der var også et par andre forandringer. Læs her Pastor Villads Christensen spændende beretning herom i Hardsyssel Aarbog anno 1913.
Sådan blev Gudum Kloster Pantelen
Der blev dog snart fundet en løsning for Gudum Kloster. Dyre og lang varige krige kostede kongen dyrt, staten manglede penge og dem lånte kongen af adlen, der til gengæld fik pant i Kongens Godser.
Således blev Gudum Kloster allerede 1537 forlenet til Jens Thomsen (med tilnavnet Sehested) fra Vellinghøj ved Hjørring, der, som landsdommer, blev fritaget for afgift. Jens Thomsen var gift med Malte Juels datter Anne til Holmegaard. Han fik klostret i pant 600 Daler, senere lånte han kongen yderligere 400Dlr.
1546 tilbød kongen ham at købe klostret, men det afslog Thomsen, og han beholdt det som len (måske ved hjælp af de ekstra 400Dlr.) frem til 1550, hvor det med kongens tilladelse overgik til sønnen Malte Jensen, var gift med den stenrige Klaus Billes datter Sofie.
Malte Jensen fik pantebrev i 1550. Han stod tilsyneladende kongehuset nær, og tjente som skibskaptajn under den Nordiske Syvårskrig (1563 – 1570)
Malte blev imidlertid taget til fange, og da han kom hjem igen var Gudum Kloster i en periode på andre hænder.
Her er en liste over de lensmænd der var i perioden 1537 – 1585:
1537 – 1550 Jens Thomsen,Lensdommer . Pant 600 Dlr. + senere 400 Dlr
1550 – 1570 Malte Jensen søn af Jens Thomsen. Pantet blev 1552 forhøjet til 3000 Dlr.
+ underhold af jomfruerne + at holde Kongen med folk og heste en nat.
1570 – 1572 Iver Munk indløser pantet, med underhold af klosterjomfruerne.
1572 – 1582 Otto Emiksen. Pant 8000 Daler, på sin og hustruen livstid. Her glemte man at nævne forpligtigelserne over for nonnerne.
1582 – 1585 Aksel Brahe. Pant 400 og siden 300 Dlr.
Stadig Krongods men nu del af aflønningen af en landsdommer.
1585 – 1670 Var Gudum Kloster henlagt som løn for en af landsdommerne.
1585 – 1592 Malte Jensen vender tilbage. Nu som landsdommer.
1592 – 1598 Mourits Stygge
1598 – 1617 Iver Juel
1617 – 1623 Gunde Lange
1623 – 1651 Erik Juel
1651 – 1663 Laurits Belov. Indgiver 1661 Jordebog over Gudum Kloster.
1664 – 1670 Jens Rodsteen
Ryttegods
1670 – 1719 1. maj 1670 blev Klostret underlagt Rytterdistriktet
1670’erne Ritmester Jørgen Lykke
1680’erne Major Gabriel Grubbe
Start 1700 tallet Kaptajn Andreas Rask
1717 opløses ryttergods ordningen og Gudum Kloster blev solgt til Kpt. A. Rask,der i
1718 sælger Aa - Mølle på auktion.