Kværnhus

Anno 1952

Anno 1954

Anno 2014

Anno 2021

Som Aa-Mølle så ud ca. år 1900

Kværnhusets tekniske beskrivelser:

Det er stadig ikke lykkedes at finde optegnelser eller beskrivelser om Aa-Mølles tekniske indretning tilbage i 1492.

Da Nationalmusset kommer på banen, med denne paperback: Anders Jespersen; 1st ed. edition (January 1, 1957), kan vi udlede, at kværnhuset oprindeligt har været rimeligt primitivt. Når Anders Jespersen når frem til denne konklusion i sin bog, er det ud fra det kværnhus, som han fysisk kunne se i 1957: 

"Som Aa Mølle står i dag, fortæller den møllebyggeriets historie gennem mere end et aarhundrede (1750 — 1850), en periode i hvilken vandmøllen udvikledes fra en primitiv, manuelt betjent mølle til en næsten fuldt automatiseret fabrik."

Ikke uden kendskab til mølledatering, men fordi han ikke har haft adgang til de oplysninger, som vi i dag har til rådighed om dateringen. Så Aa-Mølle har undergået store forandringer og er blevet videreudviklet og holdt ajour allerede i perioden 1492 - til 1750 - 1850. Nationalmuseets beskrivelser, understøttes af beretningen fra Anders Tofting fra 1946.

Den ikke udpræget optimale placering på den oprindelige placering, med utilstrækkelig vandtilførsel, har formentlig tvunget de skiftende møllejere og forpagtere, til at optimere møllen bedst muligt, for at kunne tjene til vejen og dagen. 

Jens Hedegaard, som overtog møllen i 1918 og var den sidste private ejer af Aa-Mølle, ydede et væsentligt bidrag til Nationalmuseets rekonstruktion af det tekniske indhold i Aa-Mølle. 

Oprindelig og nuværende placering

oprindelig og nuværende placering af Aa-Mølle.

Der findes ingen specifikationer af møllens konstruktion og indretning, da den blev taget af stormfloden i 1839. "Kun Kværnhuset havde modstået Vandmassernes Tryk, dets Tømmerværk og Bygningskonstruktion var så solid og svær, at det havde holdt og kunne flyttes til sin nværende plads."

Op til 1839 nævner Anders Tofting yderligere i sin fortælling, om problemer med vandtilførsel fra de samme åer, som førte ned til den nuværende placering og om terrænforhold, som ikke kunne tillade andet end Undertræk.

 

Fra Nationalmuseets notater i forbindelse med overvejelser om hvad man kunne forestille sig at stille op med Møllen, efter den var blevet udsat for stormfloden i 1839, yderligere følgende:

"Fra et møllehistorisk synspunkt er Aa Mølle måske den mest bemærkelsesværdige mølle i Danmark, da den indeholder en af de tidligste typer gear til skalle-kværnen, forløberen til det senere stjernhjulsdrev." 

"Hjul DK-1134-2 driver en kværn ved almindeligt ét-trins undertræk, men det samme gravhjul driver også en vandret aksel, hvorpå sidder endnu et gravhjul i indgreb med kværndrevet på skallekværnen. Denne metode til at drive mere end én kværn fra ét vand­hjul blev først beskrevet af Sturm i "Vollståndige Mahlen-baukunst" fra 1718. Dette gearsystem blev helt udkonkurreret af det senere stjernhjulsgear, først nævnt af Jacob Leupold i "Schau-Platz der WhIenbau-kunst" i 1735."

"Side-gearet er kun fundet nogenlunde intakt i Storbritaniens Cotherstone Old Mill. Typen er mere almindelig i Schlesien (Østtyskland), men i Vesten er typen praktisk talt forsvundet. Geartypen har været brugt på andre møller i omegnen af Aa Mølle, og det må anses for at være af den største betydning at redde denne mølle, så vidt muligt i dens naturlige miljø."

"Efter denne oversvømmelse blev hovedvejen afbrudt to steder og måtte flyttes, som vist på kortet. Selve møllehuset blev stående, mens resten af ejen­dommen lå i ruiner."

Nuværende placering

 Møllen blev herpå flyttet til den nuværende beliggenhed, og det nye beboelseshus blev bygget. Møllen havde haft underfaldshjul, nu fik den brystfaldshjul, trukket af vandet fra Resenkjær Aa og Klostermølle Aa (eller Sandaa).

I 1856 købte lodsejerne langs Resenkjær Aa vand­retten og gravede en genvej for åen lige nord for Tangsgaard. Da Klostermølleaa havde en stejlere løb end Resenkjær Aa blev det muligt at ændre møllen til overfaldshjul. Hjul .2 kørte så sent som 1952, men vandretten er nu opgivet, og mølledammen er blevet en kartoffelmark. Overraskende nok er der artetisk vand under denne dam, med et statisk tryk, som ville være i stand til at sætte vandet i dammen op over det oprindelige flademål. Det synes derfor muligt at retablere møllen på stedet, og at lade den arbejde lejlighedsvis med kildevand. Møllens tilstand er temmelig sløj. Hjulsiden er blevet "forstærket" med beton, og hele muren må fornys. Også resten af møllehuset trænger til en gennemgribende restaurering og den samlede bekostning vil ligge omkring 40 til 50 000 kroner. Det oprindelige stråtag blev i 1910 erstattet med tagspån og senere blev disse afløst af galvaniseret jern.

Hjul .1 blev ombygget tidligt i det 19. århundrede, og kværnloftet blev samtidig forhøjet 1 alen = 0,63 m. På et eller andet tidspunkt efter 1850 blev gravhjul/krondrev-sættet paa hjul .2 udskiftet med støbejern.

Møllesøen

Møllesøen havde en større udbredelse, end den har i dag. Til gengælde er vandspejlet blevet hævet, for at tilføre større kraft til møllen og alle de tekniske muligheder, som den rummer. Møllesøen blev reetableret i 1998 med støtte fra Ringkøbing Amt. Vandtilførslen kommer fra en artesisk brønd.

 

Link til top