Kværnhus

Anno 1952

Anno 1954

Anno 2014

 

Anno 2021

Som Aa-Mølle så ud ca. år 1900

Billedet er fra Arkiv.dk

Kværnhusets tekniske beskrivelser:

Det er stadig ikke lykkedes at finde optegnelser eller beskrivelser om Aa-Mølles tekniske indretning tilbage i 1483.

Ifølge en kombination af oplysninger fra Trap Danmark , Mølleforum og egne kilder konkluderes følgende:

Møllens historie går tilbage til 1483, hvor priorinden på Gudum Kloster lod bygge en mølle med underfaldshjul. Møllen blev flyttet i 1839, hvor en voldsom storm d. 2.-3. januar pressede så meget vand ind over Thyborøntangen og videre ind i Limfjorden, at møllen ikke kunne modstå presset. Møllegården blev skyllet væk, men kværnhuset blev reddet og genopført, hvor den ligger nu, og med genbrug af mange materialer. I den gamle mølles sted opførtes en mølle med brystfaldshjul. Møllen var i aktivt brug til 1953 og i privat eje frem til 1961 hvor Hans Quist Hedegaard Christensen solgte den til Nationalmuseet.

 I 1978 overtog foreningen Danske Møllers Venner møllen. I samarbejde med lokale kræfter istandsatte foreningen møllen, og mølledammen blev retableret. Restaureringsarbejdet afsluttedes i 1999.
I forbindelse med restaureringen af møllen og anlæggelse af en ny mølledam fik møllen overfaldshjul, efter samme konstruktion, som de nuværende skovlhjul.

Da Nationalmusset kommer på banen, med denne paperback: Anders Jespersen; 1st ed. edition (January 1, 1957), kan vi udlede, at kværnhuset oprindeligt har været rimeligt primitivt. Når Anders Jespersen når frem til denne konklusion i sin bog, er det ud fra det kværnhus, som han fysisk kunne se i 1957: 

"Som Aa Mølle står i dag, fortæller den møllebyggeriets historie gennem mere end et aarhundrede (1750 — 1850), en periode i hvilken vandmøllen udvikledes fra en primitiv, manuelt betjent mølle til en næsten fuldt automatiseret fabrik."

Ikke uden kendskab til mølledatering, men fordi han ikke har haft adgang til de oplysninger, som vi i dag har til rådighed om dateringen. Så Aa-Mølle har undergået store forandringer og er blevet videreudviklet og holdt ajour allerede i perioden 1483 - til 1750 - 1850. Nationalmuseets beskrivelser, understøttes af beretningen fra Anders Tofting fra 1946.

Den ikke udpræget optimale placering på den oprindelige placering, med utilstrækkelig vandtilførsel, har formentlig tvunget de skiftende møllejere og forpagtere, til at optimere møllen bedst muligt, for at kunne tjene til vejen og dagen. 

Jens Hedegaard, som overtog møllen i 1918 og var den sidste aktive private ejer af Aa-Mølle, ydede et væsentligt bidrag til Nationalmuseets rekonstruktion af det tekniske indhold i Aa-Mølle. 

Kværnhuset ca. år 1900 

Et par interessant tekniske detaljer (find fem fejl), som der arbejdes videre med, med henblik på raffinering af dateringer:

1. Dette år var der 2 (åbne) vinduer i den østvendte facade. Antydningsvist kan der være flere?

2. Malekarm og møllehjul kan have været overdækket allerede på dette tidspunkt. Der er antydningsvist lemme i overdækningen?

3. Afstanden mellem kværnhus og maltgøreri/kornlade er reletivt stor

4. Der står en stige op ad maltgøreriets gavl

5. Antallet af vinduer i maltgøreriet/kornlageret er 4 (og måske 5, hvis der er et under bevoksningen, midt på laden)

 

Kværnhuset 1914

1. Dette år var der 3 (åbne) vinduer i den østvendte facade. Antydningsvist kan der være op til 4 eller 5. Tilsyneladende også vinduer i den sydvendte facade af kværnhust.

2. Malekarm og møllehjul er tydeligt overdækket på dette tidspunkt. Med to lemme i overdækningen. Under Aa-Mølle i Gudum bekræfter et maleri af Niels Bjerre fra 1931, at overdækningen også eksisterede op mod dette årstal. Maleriet indikerer en overdækning af siv, men billederne bekræfter ikke entydigt dette materiale.

Ifølge den sidste private ejer Hans Hedegaard, var hensigten frostsikring af malekarm og møllehjul, fordi møllen kørte året rundt og var udfordret i frostvejr.

3. Afstanden mellem kværnhus og maltgøreri/kornlade er tilsyneladende reduceret

4. Tydeligvis en luge øverst i maltgøreriets/kornlagerets sydvendte gavl.

5. Antallet af vinduer i maltgøreriet/kornlageret er 4

Kværnhuset 1952

1. Dette år var der 5 (åbne) vinduer i den østvendte facade

2. Malekarm og møllehjul er ikke overdækket

3. Afstanden mellem kværnhus og maltgøreri/kornlade er stadig relativt mindre 

4. Der er nu etableret en tydelig bro mellem den øverste luge i kværnhuset og den øverste luge i maltgøreriet/kornlageret

5. Antallet af vinduer i maltgøreriet/kornlageret er nu 2 mindre oprindelige vinduer og 4 højere vinduer i ladens østvendte facade, så 6 i alt.

En eller flere af disse detaljer kan måske fortælle om justeringer i møllens funktion?

Aa-Mølle interiør

Når ovenstående oplysninger kan være vigtige, er det fordi de kan medvirke til at datere, f.eks. et billede som dette, som umiddelbart kan henføres til 1914 eller tidligere. Men det arbejdes der videre med lige nu.

Verifikation af horisontal møllehjul på Aa-Mølle

Selv om de mest udbredte møller op igennem Europa, og således både i Skandinavien og Danmark, tilbage i 1483 var møller med vertikale møllehjul (efter græsk tradition for vandmøller), anses det for rimeligt sandsynligt, at Aa-Mølle oprindeligt blev født med et horisontalt møllehjul og således efter romersk model for vandmøller. Os bekendt findes der ikke møller tilbage i Danmark, som oprindeligt var "født" med vertikalt møllehjul (økonomien i disse var simpelthen for ringe til, at de kunne overleve i flere hundrede år).

Men også fordi møllekonstruktionen på kværnhusene, var væsentligt forskellig fra møller med vertikale møllehjul. Da Aa-Møllegård blev oversvømmet af stormfloden var det et kværnhus med horisontalt møllehjul, som endte med at blive flyttet. Og hvis man kigger tilbage på ejerforholdene tilbage til 1483, frem til Nationalmussets datering til 1750, findes der efter "privatiseringen" og således i perioden 1483 - 1750, ingen oplagte årsager til eller ejere, som kunne begrunde og bekoste en helt ny mølle.

Ovenstående kalkmaleri fra Bollerup Kirke ,dateret 1476, Skibets 2. fag hvælv nordkappe, Kristoffer (3) antyder da også, at horisontale møllehjul fandtes i Danmark, helt tilbage før Aa-Mølles etablering i 1483. Det er ikke dokumentation, men sandsynligørelse af, at Aa-Mølle blev født med et opretstående horisontalt møllehjul.     

Kalkmaleriet fra Bollerup kirke er her zoomet ind og selve konstruktionen af møllehjulet minder meget om konstruktionen i et horisontalt møllehjul, selvom billedet antyder et møllehjul med padleblade.

Nationalmuseet skriver i samme artikel, at "Skriftlige kilder daterer de tidligste danske vandmøller til 1131 og 1135 og de retlige bestemmelser om energiudnyttelse af vandløb spiller en vigtig rolle i Jyske Lov fra 1241. Men arkæologiske fund fører os helt tilbage til tiden før første årtusindskifte. Det drejer sig om Ljørring-møllen der har lodret hjul. Senere fund er Vejerslev-møllen og Hulpiberen, begge underfaldsmøller med padleblade fra ca. 1185, og ved samme vandløb et par andre møller, som sættes i forbindelse med Øm Kloster. Alle inden for godt 100 km fra Aa-Mølle.

Nationalmuseets bekræftelse på, at det der vises på kalkmaleriet er fra en vandmølle, offentliggjort i udgivelsen "Den farverige middelalder". 

 

Oprindelig og nuværende placering

oprindelig og nuværende placering af Aa-Mølle.

Der findes ingen specifikationer af møllens konstruktion og indretning, da den blev taget af stormfloden i 1839. "Kun Kværnhuset havde modstået Vandmassernes Tryk, dets Tømmerværk og Bygningskonstruktion var så solid og svær, at det havde holdt og kunne flyttes til sin nværende plads."

Op til 1839 nævner Anders Tofting yderligere i sin fortælling, om problemer med vandtilførsel fra Klostermølle Å/Fald Å-systemet., som førte ned til den tidligere placering og om terrænforhold, som ikke kunne tillade andet end Undertræk.

 

Fra Nationalmuseets notater i forbindelse med overvejelser om hvad man kunne forestille sig at stille op med Møllen, efter den var blevet udsat for stormfloden i 1839, yderligere følgende:

"Fra et møllehistorisk synspunkt er Aa Mølle måske den mest bemærkelsesværdige mølle i Danmark, da den indeholder en af de tidligste typer gear til skalle-kværnen, forløberen til det senere stjernhjulsdrev." 

"Hjul DK-1134-2 driver en kværn ved almindeligt ét-trins undertræk, men det samme gravhjul driver også en vandret aksel, hvorpå sidder endnu et gravhjul i indgreb med kværndrevet på skallekværnen. Denne metode til at drive mere end én kværn fra ét vand­hjul blev først beskrevet af Sturm i "Vollståndige Mahlen-baukunst" fra 1718. Dette gearsystem blev helt udkonkurreret af det senere stjernhjulsgear, først nævnt af Jacob Leupold i "Schau-Platz der WhIenbau-kunst" i 1735."

"Side-gearet er kun fundet nogenlunde intakt i Storbritaniens Cotherstone Old Mill. Typen er mere almindelig i Schlesien (Østtyskland), men i Vesten er typen praktisk talt forsvundet. Geartypen har været brugt på andre møller i omegnen af Aa Mølle, og det må anses for at være af den største betydning at redde denne mølle, så vidt muligt i dens naturlige miljø."

"Efter denne oversvømmelse blev hovedvejen afbrudt to steder og måtte flyttes, som vist på kortet. Selve møllehuset blev stående, mens resten af ejen­dommen lå i ruiner."

Nuværende placering

 Møllen blev herpå flyttet til den nuværende beliggenhed, og det nye beboelseshus blev bygget. Møllen havde haft underfaldshjul, nu fik den brystfaldshjul, trukket af vandet fra Resenkjær Aa og Klostermølle Aa (eller Sandaa).

I 1856 købte lodsejerne langs Resenkjær Aa vand­retten og gravede en genvej for åen lige nord for Tangsgaard. Da Klostermølleaa havde en stejlere løb end Resenkjær Aa blev det muligt at ændre møllen til overfaldshjul. Hjul .2 kørte så sent som 1952, men vandretten er nu opgivet, og mølledammen er blevet en kartoffelmark. Overraskende nok er der artetisk vand under denne dam, med et statisk tryk, som ville være i stand til at sætte vandet i dammen op over det oprindelige flademål. Det synes derfor muligt at retablere møllen på stedet, og at lade den arbejde lejlighedsvis med kildevand. Møllens tilstand er temmelig sløj. Hjulsiden er blevet "forstærket" med beton, og hele muren må fornys. Også resten af møllehuset trænger til en gennemgribende restaurering og den samlede bekostning vil ligge omkring 40 til 50 000 kroner. Det oprindelige stråtag blev i 1910 erstattet med tagspån og senere blev disse afløst af galvaniseret jern.

Hjul .1 blev ombygget tidligt i det 19. århundrede, og kværnloftet blev samtidig forhøjet 1 alen = 0,63 m. På et eller andet tidspunkt efter 1850 blev gravhjul/krondrev-sættet paa hjul .2 udskiftet med støbejern.

Møllesøen

Møllesøen havde en større udbredelse, end den har i dag. Mellem møllegården og skrænten, omtrent lige så langt mod vest, som den nuværende møllesø går mod øst.

 

Til gengæld er vandspejlet blevet hævet, for at tilføre større kraft til møllen og alle de tekniske muligheder, som den rummer. Møllesøen blev reetableret i 1998 med støtte fra Ringkøbing Amt. Vandtilførslen kommer fra en artesisk brønd.

Link til top