Klostrets skæbne efter reformationen
Af Villads Christensen
http://hardsyssel.org/bogarkiv/pluginAppObj_9_01/1913.pdf
KLOSTRETS SKÆBNE EFTER REFORMATIONEN
Ved Lutherdommens Sejr 1536 bestemtes det, at Klostrene foreløbig skulde blive ved Magt, indtil Regeringen skaffede dem en anden Skikkelse, men Godserne kunde fremtidig hverken sælges eller pantsættes uden Regeringens Samtykke. Ordinantsen af 1539 gav Nonnerne Lov til at gaa ud af Klostret og gifte sig, men blev de i deres Kloster, skulde de adlyde deres Klosterforesatte. Disse tilbageblevne stilledes under Superintendentens eller Biskoppens Tilsyn, og der skulde holdes en Prædikant i hvert Kloster, for at de kunde høre Guds Ord rigtig forkyndt, at de ikke skulde blive ved med deres katolske Væsen.
Klostergodserne bortforlenedes imidlertid til adelige. Gudum Klosters første Lensmand blev saaledes Jens Thomsen fra Vellingshøj ved Hjørring, der havde ægtet Malte Juels Datter Anne til Holmgaard i Møborg Sogn og derfor gerne nævnes til Holmgaard. Denne Forlening fandt Sted den 9. April 1537. Han havde laant Kongen 600 Dlr.; senere forstrakte han yderligere Kongen med 400 Dlr. Gudum var altsaa Pantelen.
1546 fik han Tilbud fra Kongen om, at han kunde købe Klostret, og hvis han ikke vilde det, skulde han straks give Kongen det til Kende, da Kongen saa blev nødt til at sælge det til en anden. Det blev dog ikke til noget med Salget; han beholdt det som Len og fik 1550 Tilladelse til, at Lenet maatte gaa over til Sønnen Malte Jensen. Han døde 1555.
Malte Jensen med Tilnavnet Sehested overtog da Klostret 1550, to Aar efter fornyedes dog Pantet saaledes, at han havde laant Kongen ialt 3000 Daler paa det med Forpligtelse til at underholde Jomfruerne og holde Kongen med Folk og Heste en Nat. Nogen Tid efter fik han Tilladelse til at indløse det pantsatte Klostergods med Undtagelse af Brydeboel i Lem. Ved Giftermaal med den hovedrige Klaus Billes Datter Sofie erhvervede han sig en Formue. Vi træffer ham ved Kong Kristian den Tredies Bisættelse og ved den nye Konges Kroning. I Syvaarskrigen var han Skibskaptajn og blev fangen og ført til Finland; et Brev, han skrev hjem til sin Hustru derfra, findes endnu.
Gudum Kloster gik imidlertid efter hans Hjemkomst over paa andre Hænder 1570—85. Først fik en Iver Munk det, han skulde ogsaa underholde Jomfruerne, men da to Aar senere Otto Emiksen fik det i Pant for 8000 Dlr., glemtes Forpligtelsen, og Nonnerne maatte forsørges fra Mariager. Endelig havde en Aksel Brahe det et Par Aar,
saa kom Klostret 1585 tilbage til Malte Jensen, det skulde være Løn for ham som Landsdommer, og fra nu af og til 1670 vedblev Klostret at være Løn for den ene Landsdommer. Om Malte Jensen kan nævnes, at han lod Klokken i Gudum Kirke omstøbe, hvorom Indskriften vidner, ligesom han lod Kalk og Disk forbedre med 15 Lod Sølv og Guld. Paa Korbuen i St. Hans Kirke i Hjørring er der fremdraget Billeder af ham og hans Hustru i Kalkmaleri fra Aar 1576. Han døde 1592 og blev begravet i Møborg Kirke. Af Landsdommere, som havde Gudum (om hvilke se O. Nielsen: Skodborg-Vandfuld Herreder, S. 109), maa vi nævne Mouritz Stygge, som fik Registraturen affattet, og Lauritz Below, som rejste Gaarden efter Branden 1631. 1670 lagdes Gaarden ind under Ryttergodset, indtil den 1717 bortsolgtes til Kaptajn Andr. Rask for 8,499 Rdlr. ; da var den paa 162 Tdr. Hartkorn?