Interiør
Siden er under opbygning og redigering
14. Stol og hejseværk
Dette hejseværk brugte man til at løfte en sæk op i den rigtige højde, når den skulle bæres ud. Derved skånede man ryggen.
Dette hejseværk brugte man også til at løfte en 100kg tunge melsæk på stolen. Derved kom sækken op i den rigtige højde, når den skulle bæres ud. Derved skånede man ryggen.
17. Sækkeløfter
Denne indretning skånede ryggen, når sækkene skulle bæres ud til hestevognen.
Denne indretning skånede ryggen, når 100kg tunge sække med mel skulle bæres ud til hestevognen.
18. Vægt
Et 100 grams lod på den lille vægtplade svarer til 1 kilo på den store vægtplade. Der blev i øvrigt regnet i pund:
200 pund = 100kg = 1 tønde
25 pund = 12,5kg = 1 skæppe
20 Støwt
Trillebør, blev brugt til udmugning på møllegården eller når der skulle blandes cement.
Trillebør, blev brugt til udmugning på møllegården.
21. Sækkevogn
Blev brugt når sække med korn blev kørt fra lagerrummet (loft over maltgøreriet – rød bygning) til loftet i møllen via en gangbro mellem de to bygninger (gangbroen er fjernet).
22. Lange lædertræskostøvler
Blev brugt, når åen skulle renses. Dette skete to gange om året. Der var dengang 1200m å at gå igennem.
23. Saltkar
Blev brugt på møllegården når den slagtede gris skulle saltes.
24. Harestol
Denne stol blev brugt, når mølleren skulle skærpe leen. Det var nødvendigt, når græsset skulle slåes ved åkanten og når grøden i åen skulle slås. Ved hjælp af en hammer bankede man leens æg helt skarp Det blev kaldt at hare.
Denne stol blev brugt, når mølleren skulle skærpe leen. Det var nødvendigt, når græsset skulle slåes ved åkanten og når grøden i åen skulle slås. Ved hjælp af en hammer bankede man leens æg helt skarp Det blev kaldt at hare.
Herved var materialespild meget mindre end ved slibning. Selveste hare-arbejde hærder leens æg.
38. Billehammer
Denne hammer blev brugt til at hugge riller i møllestenene med (bille).
Oprindelig havde Aa-Mølle underfaldshjul, senere brystfaldshjul (se planchernes forklaring på underfaldshjul, brystfaldshjul og overfaldshjul). Efterhånden fik man på Aa-Mølle et så stort vandtilløb, at man kunne lave overfaldshjul og dermed bedre udnytte den større vandkraft. Men også vandhjulernes drejeretning skiftede herved. Dette indebar dog et enormt stykke billearbejde, da alle kværnstenene skulle billes om, så rillerne gik i modsat retning af tidligere.
42. historien om møllekonen, der vågnede ved at træskoen bankede på hendes seng. Det var en januarnat i 1839…
43. Gammel seng
Med halm og olmerdugsdyner. Prøv at ligge i en halmseng..
Bump møllerkonens træsko mod sengen, forstil dig at vågne ved den banken en kold og blæsende januarnat. Sengen, der stammer fra den gamle Aa-Mølle fra før 1839, stod naturligvis ikke i møllebygningen, men i den tilhørende gårds stuehus.
52. Afregningspult
Ved denne pult kunne mølleren stå og skrive regninger
53. Aa-Møllens mælkejunge
Som det fremgår af den indgraverede tekst stammer mælkejungen fra Aa-Mølle. Støt venligst vores arbejde!