Aa-Mølle's historie

Aa-Mølle har hørt under Gudum Kloster.
Det menes at Aa-Mølle blev opført i Munketiden. Og omtales så vidt vides for første gang i 1490 (iflg.
Trap, Danmark: bind 22).

Møllen har ikke altid ligget hvor den ligger nu, men 700 alen (knap 500 meter) længere mod øst, tættere ved Limfjorden, på modsat side af det nuværende Remmerstrand Landevejen.
På det sted findes stadig en sten med en jernnagle, som man brugte dengang til at tøjre hestene ved møllen.

Aa-Mølle

Møllen blev flyttet i 1839.
I 1825 var Vesterhavet brudt igennem kysten imellem Agger og Thyborøn og gjorde Nissum Bredning fra brakvands- til saltvandsområde.
Også resten af Limfjorden, fra Oddesund i vest til Løgstør i øst, blev med èt slag fra brakvands- til saltvandsområde.

Tiden går. Året er nu 1839, 14 år senere:
Natten imellem 2.-3. januar 1839 pressede en kraftig storm meget vand fra Vesterhavet ind i Nissum Bredning. Det gav en voldsomt vandstigning i Bredningen. Det gik hårdt til her hvor møllen lå. Møllens kværnhus og møllegården blev truet af den store vandmasse. Møllegården kunne ikke modstå presset fra vandet og blev skyllet i fjorden. Den 3. januar om morgen kunne man se at kun kværnhuset havde holdt stand.
Møllen blev i samme år 1839 genopført, delvis af materialet fra den gamle mølle. Men til genkald der, hvor den nu ligger.
I samme år blev også nuværende Møllegården bygget.

Aa-Møllegården Møllegården 1839

Før 1839 virkede møllen ved underfaldsværk (eller som skvatmølle=understømshjul?).
I 1839 blev der etableret møllesø, så der kunne etableres brystfaldanlæg. Senere (1850-60) er den igen foretaget ændringer. Dennegang til de nuværende system med overfaldshjul.

Aa-Mølle er en af landets mest interessante vandmøller, idet den ene af vandhjulenes gangtøj repræsenterer den gamle romerske undertrækform (også kaldt Beighton Drive).

Foruden at vandhjul nr.2 trækker en mel-kværn ved undertræk, trækkes der også ved undertræk en skallekværn (en skallekværn bliver ofte kaldt grubekværn, pga. dens lave placering i en del melmøllers grube).

Det andet vandhjul - hjul nr.1- driver en melkværn gennem et 2 trins overtræk -med stjernhjul- på det højeste kværnloft. Med det meste af gangtøjet anbragt på gearloftet over hanebjælkerne.
Dette gangtøj trækker desuden en valse og et hejseværk. Samt en melsigte der står i den nederste etage.

Ingen af gangtøjerne er formodentlig helt det oprindelige. Fra oprindeligt et kværnloft i samme højde, blev der lavet forskudt kværnloftshøjde*. Og dels er flere af hjulene, herunder et af gravhjulene, udført som koniske støbejerns-tandhjul, som har erstattet de oprindelige træhjul.
Og for at udnytte vandets energi bedst muligt er der ændret fra "underfalds-træk" via brystfaldstræk til overfaldstræk.

Man møder således i Aa-Mølle både forskelligartede gangstøjstyper og materialer fra forskellige tidsperioder.

(her kommer billeder af de 2 forskellige gangtøjstyper i Aa-Mølle)

Aa-Mølle var i drift indtil 14. februar 1953. Da faldt den sidste vandhjul sammen pga. alderdom. En vandhjul fremstillet i egetræ har en levetid på 16 år, ifølge mølleren Hans Qvist Hedegaard

Året efter, i 1954, blev åløbet ændret (grundet afvanding) og møllen var uden vand.

 

Læg mærke til billedet fra 1954, nedenunder:
Vandhjul nr.1 og aksel er fjernet. Kun forreste aksel til vandhjul nr.2 er der, for vandhjul nr.2 er i feb '53 brudt sammen og senere fjernet.

Aa-Mølle vandhjulaksel

I 1961 blev Aa-Mølle solgt til Nationalmuseet for kr.7000. Nationalmuseet foretog løbende nødvendige istandsættelser.

Det gjorde de indtil 1975, hvor møllen overgik til foreningen Danske Møllers Venner (DMV).

Møllen kom til at ligge hen. Indtil 1994.

I 1994 gik et udvalg under Gudum Sogneforening i samarbejde med DMV for at få Aa-Mølle færdigrestaureret. Og få skaffet en mølledam med vand, så møllen igen kunne køre.

Møllen blev genindviet i 1999.

2015 overtages Møllen af Aa-Mølles Laug.

Note:
*) Kværnloftet blev forhøjet for den sydlige kværn, sandsynlig for at gøre plads under denne kværn til en melsigte til fremstilling af det dengang eftertragtede sigtemel.

Herunder: Aa-Mølle og Møllegården i 1914 og senere i 1952.